Sparring
Få klarhed, retning og gennemslagskraft som leder
Når du står med ansvar for mennesker, drift og retning, kan hverdagen hurtigt blive fyldt med støj. Beslutninger skal træffes, konflikter skal håndteres, og forventninger skal balanceres – samtidig med at du skal skabe fremdrift og holde fast i det, der virker.
Jeg sparrer oftest med CEO’er og direktioner i små og mellemstore virksomheder (op til 3–400 medarbejdere). Det er roller, hvor der sjældent er tid til lange processer – men hvor der er brug for skarphed og prioritering.
Det er her, et sparringsforløb skaber værdi: Et fortroligt rum, hvor vi skærer ind til kernen og omsætter det komplekse til konkrete næste skridt. Og hvor der bliver fulgt op, så det faktisk sker.
Sparring med udgangspunkt i din hverdag
Sparringen er praksisnær og målrettet dine situationer. Du får skarp feedback, nye perspektiver og konkrete greb, der styrker din rolle og din effekt – uanset om fokus er forretningsudvikling, målopfølgning, forandringsledelse, samarbejde i ledelsesteamet eller trivsel og arbejdsmiljø.
Sådan foregår sparringen
Sparringen foregår i din virksomhed og varer 90 minutter pr. gang. Sammen kan vi sætte mål og milepæle, så der er retning og fremdrift mellem møderne. Du bestemmer selv tempo og varighed – og vi justerer undervejs, så det giver mening og skaber værdi.

Udbytte af sparringen:
Kunderne fortæller det bedst
Her er et udvalg af udtalelser fra ledere, bestyrelser og medarbejdere, der har fået sparring og træning hos Chabert & Partnere.


























































