Sparring

Få klarhed, retning og gennemslagskraft som leder

Når du står med ansvar for mennesker, drift og retning, kan hverdagen hurtigt blive fyldt med støj. Beslutninger skal træffes, konflikter skal håndteres, og forventninger skal balanceres – samtidig med at du skal skabe fremdrift og holde fast i det, der virker.

Jeg sparrer oftest med CEO’er og direktioner i små og mellemstore virksomheder (op til 3–400 medarbejdere). Det er roller, hvor der sjældent er tid til lange processer – men hvor der er brug for skarphed og prioritering.

Det er her, et sparringsforløb skaber værdi: Et fortroligt rum, hvor vi skærer ind til kernen og omsætter det komplekse til konkrete næste skridt. Og hvor der bliver fulgt op, så det faktisk sker.

Sparring med udgangspunkt i din hverdag

Sparringen er praksisnær og målrettet dine situationer. Du får skarp feedback, nye perspektiver og konkrete greb, der styrker din rolle og din effekt – uanset om fokus er forretningsudvikling, målopfølgning, forandringsledelse, samarbejde i ledelsesteamet eller trivsel og arbejdsmiljø.

Sådan foregår sparringen

Sparringen foregår i din virksomhed og varer 90 minutter pr. gang. Sammen kan vi sætte mål og milepæle, så der er retning og fremdrift mellem møderne. Du bestemmer selv tempo og varighed – og vi justerer undervejs, så det giver mening og skaber værdi.

Vil du have mere ro i rollen?

Så lad os tage en uforpligtende snak om, hvad du står med lige nu – og om sparring er det rigtige næste skridt.

Udbytte af sparringen:

  • Støtte til at træffe de beslutninger, virksomheden har brug for

  • Ro i rollen og bedre greb om kompleksiteten

  • Højere produktivitet og bedre resultater med dit team
  • Klarhed over egne styrker og udfordringer som leder
  • Styrket ledelseskommunikation
  • Høj integritet i lederrollen
  • Øget fokus på værdiskabelse i organisationen
  • Fokus på at udvikle virksomheden
  • Korrekt brug af tiden ift. ønskede resultater
  • Bedre team performance
  • Større arbejdsglæde

Kunderne fortæller det bedst

Her er et udvalg af udtalelser fra ledere, bestyrelser og medarbejdere, der har fået sparring og træning hos Chabert & Partnere.